Gratis fragt Mandag til fredag fra kl. 9 til 17 [email protected]

Hvordan håndterer man tabet af et elsket kæledyr?

”Hundes liv er for kort. Det er deres eneste fejl, faktisk” – A. Turnbull

Der er stadig mange mennesker derude, der ikke helt forstår hvordan nogen kan sørge over deres
elskede dyr, lige så meget som de ville sørge over et menneske der stod dem nær. For os dyreelskere
er det fuldt forståeligt. Kæledyrene er ubetinget en del af vores familie. De er der for os når vi har mest
brug for dem, i vores sværeste øjeblikke, i vores bedste øjeblikke, altid logrer de med halen. Vi tager
dem med på eventyr, vi kæler dem på sofaen foran fjernsynet, og vi tager os af dem i mange år.
Desværre kommer der altid et tidspunkt, hvor de må gå over regnbuebroen. Og selvom vi er glade for
at de var en del af vores liv, gør deres fravær utrolig ondt! Det er endnu hårdere når du hører nogle sige
det rædselsfulde ord, ”det var jo bare en hund”. Det gør ondt, når folk ikke forstår din sorgproces, og
du føler dig endnu mere alene. Derfor har vi skrevet denne artikel, for at prøve at give dig lidt trøst i
denne svære tid.

Hvorfor er smerten så stor?

Næsten alle der har et kæledyr har et stærkt og specielt bånd knyttet til dem. Det betyder ikke noget hvilken
slags kæledyr det er; en hund, en kat, en hest, eller noget andet. Især hvis dyrene har en længere
levetid, og er ved din side i mange år. De er blevet en del af din hverdag, og du kan slet ikke forestille
dig et dagligdagen uden deres tilstedeværelse.

De skabte kammeratskab og masser af sjov, de pressede dig til at komme ud og være mere fysisk aktiv,
de fik dig til at smile, selv når du ikke var i humør til at smile. Disse øjeblikke har en enorm værdi. Det
er kun en naturlig reaktion, at du vil være knust når tiden kommer, og dit dyr går bort. Smerten kan være
ekstremt overvældende, og det kan udløse en masse følelsesmæssige reaktioner i dig. Dette kan især
være væsentligt, hvis dit dyr spillede en afgørende rolle i dit liv, i form af at være en arbejdshund
eller et terapeutisk dyr. Derfor er det vigtigt at være bevidst om, hvordan man håndterer et så
stort tab, og komme stærkere ud på den anden side.

Gode råd til at håndtere tabet af dit kæledyr

Sorg er noget meget individuelt og personligt. Vi sørger ikke alle på samme måde. Forskellige mennesker
har forskellige sorgprocesser, som afhænger af hvilken persontype du er, omstændighederne
omkring dit dyrs bortgang, hvordan du generelt har det i tilværelsen, og mange andre ting. For nogle
mennesker varer sorgprocessen et par uger eller måneder, for andre kan den vare i årevis. Og alle
måderne er okay. Det er vigtigt at gøre det, du personligt har brug for. Ikke hvad folk fortæller dig,
ikke hvordan andre synes det skal se ud. Til det formål vil vi anbefale et par tips, som måske,
kan hjælpe dig i din sorgproces. Du kan jo prøve nogle af dem, og selv finde ud af det.

  1. Du skal mindes dit kæledyr

En af de vigtigste grunde til at vi holder begravelser når nogen dør, er for at mindes deres liv, og sige
ordentligt farvel. Det gælder også for vores kæledyr. Du skal finde den rigtige måde at mindes dit kæledyr,
og sende dem godt videre på deres vej frem. Nogle mennesker får kremeret deres kæledyr, og får en
smuk dyreurne at mindes dem ved. Andre får deres dyr begravet, og har gravsten. Skriv et brev, lav
et portræt, print dine favoritbilleder af dit kæledyr, eller gør noget andet du foretrækker, for at tilføre og vise
vigtighed til dit elskede kæledyrs bortgang.

  1. Lad dig selv føle det du har brug for

Som tidligere nævnt, kan sorgprocessen se forskellig ud for hver enkelt af os. Nogle mennesker prøver at blokere
for smerten og blive følelsesløse, andre bryder helt sammen, og har brug for tid til at samle sig. Der
findes ikke en normal tid, eller en normal proces for hvordan man skal sørge. Hav tålmodighed med
dig selv, og lad følelserne, uanset hvordan de er, vise vejen for dig. Følelser som tristhed, chok,
ensomhed eller vrede er helt normale. Du skal ikke skamme dig, eller ignorere eller gemme på dine
følelser. At udtrykke sin sorg er sundt, og vil hjælpe dig i sorgperioden.

  1. Giv dig selv lidt tid fri

Vi lever i en verden, der konstant er i bevægelse. Vi har altid lange to.do lister, vi skal arbejde, lave opgaver,
se de mennesker vi holder af osv. Og under normale omstændigheder, er det det der fylder vores liv
med oplevelser. Men når du føler dig nede, og du prøver at håndtere tabet af et elsket kæledyr, kan det
hele føles overvældende. For et menneske der har lidt et stort tab, kan det være frustrerende at
verden fortsætter sin sædvanlige gang. Du kan endda blive irriteret over at folk er glade, eller har gode
nyheder at fortælle. Det er derfor du skal tage noget tid fri, og lade følelserne føles som de gør. Hvis
du har muligheden, så tag et par dage fri fra arbejdet, eller forsøg at have færre pligter på din to-do liste.

  1. Glem ikke at pleje dig selv

Selv om smerten kan være ulidelig, og få dig til at miste lysten til mad, søvn, træning, socialt samvær,
arbejde og stort set alt andet på jord, så må du stå igennem det. Du kan føle dig skyldig eller
skamfuld, du kan have mareridt og miste din appetit fuldstændig. Gør dit bedste for at pleje dig selv.
Sorg er virkelig hårdt arbejde som dit sind skal igennem, og det påvirker uundgåeligt din krop. Du er
nødt til at have den fysiske energi til at kæmpe hver dag, og komme bedst muligt igennem din oplevelse.

  1. Ræk ud til mennesker der forstår

Som mange andre ting i livet, kan tristheden bedre håndteres når den deles med dem du holder af.
Du skal undgå folk der presser for meget, eller siger ting som ”det var bare en kat, du kan få en ny”.
Nogle gange forstår vores familiemedlemmer ikke helt hvad vi føler, og vi må vælge dem der virkelig
gør. Hvis du har mennesker i din vennekreds som kan forstå dig, eller har været igennem et lignende
tab, kan det være gavnligt at tale med dem, få nogle gode råd til hvordan man kommer videre, eller bare
fortælle dem dine yndlingshistorier om dit dyr, før det gik bort. Du kan også gå til en terapeut, hvis du
mener at dette tab har skabt en dybere påvirkning på dit mentale helbred. Der er ikke noget galt med
at bede om hjælp, når livet føles for svært at håndtere. En anden løsning er at opsøge
støttegrupper, som har mange mennesker der føler det samme som dig. Du er ikke alene!

  1. Oprethold en rutine

Hvis du har andre kæledyr, så hold din sædvanlige rutine med dem. De føler også tabet, og det at
have den daglige rutine som de kender kan være beroligende for dem. Selvom du ikke har, så prøv at
have en rutine som du kan forestille dig at have hele tiden. Spis på samme tid, gå ofte ture, gå i seng
på samme tidspunkt. Når vi følger en fast rutine, får vi en fornemmelse af struktur i vores liv,
og det kan hjælpe meget i en tid hvor vores liv tilsyneladende er vendt på hovedet.

  1. Find en måde at slappe af på

Som regel ender dit liv ikke fordi du mister et kæledyr. Hvis du arbejder kommer du ikke til at have
fridage, medmindre du har nogle til gode. Selvom du burde sætte farten ned og tage den med ro som
tidligere nævnt, kan livet nogle gange ikke sættes på pause, og du har et ansvar at leve op til. Få dine
børn i skole, smøre madpakker, gå på arbejde, gå til tandlægen, og gøre andre ting der er
nødvendige. Derfor er det vigtigt at du hver dag finder en måde at slappe af i sindet på. Du kan prøve
de sædvanlige afslapningsmetoder som yoga eller meditation, eller gå på afslappende vandreture
eller gåture langs vandet. For andre mennesker kan afslapning se anderledes ud. De kan have brug
for at løbe, gå i fitnesscentret, kick-bokse, eller anden aktivitet hvor de bruger energi. Det er vigtigt at
kende sig selv, og vide hvad der virker for præcist dig.

  1. Brug internettet

Internettet kan både være skrækkeligt og vidunderligt. Det afhænger af dig, og hvilket hjørne du
søger i. Hvis du er alene og ikke kender nogen, eller folk omkring dig ikke rigtig forstår dig, kan du
altid gå på internettet. Det er selvfølgelig altid tilrådeligt at søge professionel hjælp i disse
situationer, men hvis du ikke har råd, eller simpelthen ikke lyst, så er der andre muligheder. Du kan
finde online støttegruppe for personer med tab af kæledyr, fora hvor folk gennemlever det
samme, eller andre organisationer der kan hjælpe med sorgen.

Døden er altid trist og skræmmende, men det er det der gør livet så værdifuldt og fantastisk. Når det
kommer til stykket, er det eneste du kan gøre at værdsætte den tid du havde med din elskede hund, kat,
hest, hamster, skildpadde, eller et andet kæledyr. Prøv at værne om dig selv, og giv dig selv tid.
Med tiden vil smerten aftage, og hvem ved, måske får du endda et nyt kæledyr, hvis du har lyst til
det.